Hjernerystelse - hvor rart..

Sidder alligevel bare her, så vælger jeg da bare lige at lave et lille oplæg - selvom jeg nok ikke burde.


Fodbold-'turnering'.


I denne uge skulle skolens fodboldhold, som jeg er en del af, spille i en ø-turnering, som i starten bestod af 4 hold, men et sidste hold trak sig ud dagen inden. Så dette endte så som en dags turnering, med 2 kampe for hvert hold i stedet for 2-dags. I starten var det meningen værterne for denne turnering skulle have været Chemainus (en lille by længere nede på øen) men de vidste åbenbart intet om at dette og ville heller ikke gøre det. Så vores idræts lærer og fodboldtræner(2 personer) besluttede sig for at snakke med vores vice-inspektør om muligheden for at vores skole kunne være vært, det gav han grøn for. Så i næsten 2 uger, arbejde de på højtryk for at få alt gjort klart og snakket med de andre skoler osv. - Det lykkedes utroligt nok for dem selvom de havde en så stram deadline. Den ene skole var en 'fancy' privatskole fra Victoria(B.C.'s hovedstad) ved navn St. Andrew's og den anden var Port McNeill(vores naboby).

Vores første kamp var kl 10 om morgenen i øs-regnvejr mod, St. Andrew's, kampen var, de var alle i utroligt god form og utroligt gode og meget taktiske - jeg spillede højre fløj hele kampen undtagen 2 minutter i midten af 2. halveg hvor træneren syntes jeg lige skulle have en kort puster - jeg endte dog med et skud på mål 20-30 meter ude som målmanden kun lige fik reddet med fingrene. Vi tabte desværre kampen 5-0 så nu var vores kvalifikations drømme til provinsturneringen ligesom ret bristet. Men vi ville ikke lade os gå ned af det, så vi gav hvad vi havde tilbage af energi i McNeill kampen, som begyndte 30 minutter efter den anden sluttede, i slutningen af 1. halveg var vi foran 2-0, 1 mål og et oplæg fra mig - ikke så ringe igen - i anden halveg valgte vores central midt og målmand at skifte position hvilket de ikke skulle have gjort da McNeill nu scorede 2 mål. med ca 10 minutter tilbage af kampen, kommer i kamp om en luftbold med modstanderen som tipper bolden væk og vælter, jeg vælter så over ham og smækker mit baghoved HÅRDT ned i jorden. Da ass. træner kom og hentede mig af banen, klappede alle tilskurene af mig da jeg endelig kom op - hvilket jeg ikke rigtigt tænkte over på det tidspunkt - men jeg endte så med at sidde på bænken og overvåge straffesparks konkurrencen som det hele endte i og som vi vandt - der efter tog min træner mig med på kontoret hvor de sagde at jeg skulle tage en tur på skadestuen. De ringede så efter min værtsfar, da vi kom hen på hospitalet blev jeg først positivt overrasket, da jeg ret hurtigt kom ind til en sygeplejerske og blev tilset. En doktor kunne ikke se på mig før sekretæren havde ordnet en masse papirer fordi jeg ikke er Canadisk statsborger - da dette så endelig var blevet gjort kunne hun ringe efter lægen. Hun kom tilbage og sagde at han havde modtaget opkaldet men ikke kunne sige hvornår han kunne være fremme - så slog det mig, at der faktisk ikke var en eneste læge til stede på hospitalet, hvilket skræmte mig. Hun bad mig så om at vente i venteværelset indtil lægen ankom, min værtsfar spurgte om det var i orden at han tog tilbage på kontoret og ordnede lidt mere arbejde, inden han skulle køre den yngste datter, Abby, til musik - det var det selvfølgelig. Han kom så igen ca. 1½ time senere og kom ind i rummet med sætningen, ' du tager pis på mig ikk'? og nej det gjorde jeg ikke, der havde jeg endnu ikke været inde ved lægen, han blev der i 10 minutters tid og skulle så afsted igen og køre Abby til dans - vi aftalte så at jeg skrev en sms så snart lægen kom så han ligesom lige kunne være der og følge med. Han kom så igen ikke så lang tid efter hvor nøjagtigt det samme blev sagt i takt med at han kom ind i rummet, denne gang blev han dog ikke ret længe og tog tilbage på kontoret igen. dan han så kom igen 3 gang havde lægen endnu ikke været der og der havde nu gået 3 timer hvor jeg faktisk bare havde sat og været tålmodig og så kom lægen - ENDELIG.
Lægen tog mig så ind på en stue, og lavede en hurtig undersøgelse hvorefter han kunne konkludere at jeg havde fået mig en hjernerystelse, som jeg egentlig selv havde regnet ud - alt dette kom så til at koste et dejligt beløb af $545 som forsikringen heldigvis dækker, så nu er jeg så igang med papirarbejdet, og vil sende det til Danmark på mandag.


I går var der Halloween fest på skolen, ikke ligefrem noget at råbe hurra for, men det endte nu med at jeg blev der hele natten, nogle elever på skolen har åbenbart et band og de skulle så optræde og det var ikke ligefrem nogen succes, da forsangeren overhovedet ikke kunne synge haha, så næsten alle der var til stede stod bare og ventede til de var færdige hvorefter alle igen kom til live.


Nu gider jeg snart heller ikke rigtigt at vente mere på at komme til Californien med 31 andre udvekslings studenter, turen er om 2½ uge, hvor der bare skal hygges igennem i 5 dage i dejlige varme Los Angeles.


Ved Godt jeg snakkede om billeder i sidste oplæg, men indtil videre har jeg ikke rigtigt fundet noget som jeg virkelig kan bruge til dette, men der skal skam nok blive søgt lidt mere.